Hormonel Harmoni

Syntes lige jeg vil dele denne fantastiske bog med jer. Efter en periode med kaos i mit system og blodprøver som viste jeg var på vej i overgangsalderen var jeg fast besluttet på at sådan ville jeg ikke have det. Jeg har rigeligt at bakse med, med min sygdom fibromyalgi og en 3 årig med fuld krudt i bagdelen. Det sidste jeg havde brug for var, at føle mig som en teenager igen, med humørsvingninger, uregelmæssig menstruation, hedeture, hjertebanken og så videre….
Tanken om medicin strejfede mig men tænkte der måtte være en anden mulighed. Og BUM….jeg fik et tip om denne fantastiske bog og må sige den hjalp mig så meget, med så få ændringer, at jeg må dele den med jer.

Jeg gik ind i normal cyklus igen, efter jeg begyndte at spise flere planteøstrogener såsom: hørfrø, sesamfrø og solsikkekerne m.m. Jeg spiser antiinflammatorisk kost og drikker min heksebryg med citron, ingefær, gurkemeje og lakrids hver morgen. Jeg holder mig stort set fra sukker i fødevare (med undtagelse af kage og mørk chokolade. Det er MIN last) Og en masse mere som jeg vil beskrive når jeg går i gang med hormonkuren.

I Hormonel harmoni hjælper Caroline Fibæk og Stine Fürst dig til at få dine hormoner under kontrol og viser dig vejen til en hverdag med mere energi og overskud. Bogen er en let introduktion til hormonernes verden. Den indeholder ”hormontests”, som hjælper dig med at finde ud af, hvor din ubalance ligger, guider dig til hormonel balance og giver dig opskrifter på lækker, sund og hormonvenlig mad.Du skal forstå dine hormoner, for når dine hormonniveauer er i harmoni – og hverken for høje eller for lave – så har du det fantastisk! Til sidst i bogen får du masser af inspiration til og opskrifter på sundere mad, som ikke går på kompromis med den gode smag.

Kan varmt anbefale bogen. Hvis det er fordi du lider af stress, humørsvingninger, menstruationssmerter, hedeture, fertilitets- og -vægtproblemer, så er der hjælp at hente i bogen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *