Hormonkuren, modul 3

Så er jeg igang med modul 3 på Hormonkuren. Det handler om kosten og det har jeg glædet mig til. Ikke så meget fordi jeg spiser vanvittigt forkert, men mere fordi jeg ikke spiser efter mine ubalancer, så jeg opnår ikke de resultater jeg gerne vil.

Som udgangspunkt er Hormonkurens kostprincipper antiinflamatorisk. Mælk, gluten, sukker, koffein og alkohol har tendens til at lave inflammatoriske tilstande i kroppen, derfor vil jeg under kuren “prøve” at leve, mælkefrit, glutenfrit, sukkerfrit, koffeinfrit og alkoholfrit.

Vi har fået en fantastisk kogebog, hvor alle ubalancer er indekseret, så man hurtigt kan se hvilke retter, der passer til de ubalancer man måtte have. Derudover har vi fået guider til de hormonelle ubalancer man har.

Mine ubalancer er som skrevet før:

GUIDE VED KORTISOLTYPER (Bonus ved denne guide er, at jeg må spise RAW chokolade samt RAW lakrids hver dag)
GUIDE VED LAVT PROGESTERON  (Bonus ved denne guide er, at jeg må spise RAW chokolade hver dag)
GUIDE VED LAVT ØSTROGEN

Ved alle guides anbefales det kun at spise 3 måltider dagligt, og spise til du er mæt. Jeg tror at en af mine klassiske fejl, er at jeg spiser for lidt, og så snack’er  jeg meget i løbet af dagen, men det er slut nu. Ikke flere snack udover min RAW lakrids/chokolade i ny og næ.

Til morgen spiste jeg idag en Orange Omelet fra Hormonkuren

Omelet er en rigtig hurtig, proteinrig morgenmad,som de fleste kan nå, selv på en travl morgen. Husk økologiske eller biodynamiske æg.
#hormonkuren #greengoddes #orangeomelet

Orange Omelet Opskrift

  • 3 æg
  • 1 tsk gurkemejepulver
  • Spinat, basilikum eller persille
  • Tomat, avocado og agurk eller andet grønt
  • Himalayasalt eller urtesalt
  • Kokosolie til stegning

Pisk æggene sammen med lidt salt og gurkemeje, og steg dem på panden i kokosolie. Top med spinat, tomatskiver, avocado og agurk, eller hvad du har lyst til.

Jeg drak det med min Afslappende Infusions te, vand med citron og et shot Antiinflamatorisk Infusion.

Bollerne/bagels er nogle min veninde Louise, som er glutenallergiker,  havde med. Opskriften kommer på et andet tidspunkt men de var virkelige lærke og kan spises til morgen eller som en frokost bagel.

Brødet er et stenalderbrød fra Thomas Rode 

Stenalderbrød opskrift #stenalderbrød

  • 100 gram græskarkerner
  • 100 gram solsikke kerner
  • 100 gram mandler
  • 100 gram valnødder
  • 100 gram hørfrø
  • 100 gram sesamfrø
  • 5 stk ÆG
  • 1 dl ekstra jomfru olivenolie
  • 2 tsk (salt) Læsø eller Himalayasalt

Vent med at blande olien i til sidst (Vigtigt) Bland alle øvrige ingredienser sammen i en skål, rør olien i så til den fordeler sig med ægene. Kom massen i en smurt form. Bag brødet i en time ved 160 grader midt i (forvarmet ovn), lad brødet stå i 2-4 min i formen så olien fordeler sig tilbage i brødet og sådan at brødet slipper formen nemt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *