Entrecote med selleripure, jordskokkechips og salat

Efter mit shopamok i Irma, meldte sulten sig. Jeg havde købt de her fantastiske Entrecoter fra Irma, som bare smager himmelsk, så de skulle vi klart have til aften.

Irma kødkvæg er en madoplevelse ud over det sædvanlige. Kvæget fodres nemlig med græs, og det meste af året lever dyrerne i det fri ude på markerne.  Dette er medvirkende til, at kødet er mørt, saftigt og yderst velsmagende samt har en ideel fedtmarmorering.

Entrecote

Entrecoterne steges  ca. 3-4 på hver side i olie og hvile i ca 10 min.

Jordskokkechips
  • 1 pose økologisk  jordskokker
  • 2 spsk økologisk olivenolie
  • salt og peber

Skær jordskokkerne fint, enten med et mandolinjern eller bare med en kniv. Kom jordskokkerne i en pose og kom olie og krydderier i. Ryst og bland godt. Kom på en bageplade med bagepapir. Bages i ovnen ved 100-150 grader varmluft til de er lysebrune. Det tager ca 20 – 40 min så hold øje med dem.

Selleripure
  • 600 g økologisk selleri
  • 2 fed økologisk hvidløg
  • 1 dl Oatly økologisk fløde
  • 2 spsk Becel økologisk plantemargarine
  • Salt og peber

Skær den skrællede selleri i mindre stykker. Afskal hvidløgene. Kog begge dele helt møre i fløden. Purér selleri med lidt af fløden, og plantemargarine efter lyst. Smag til med salt og peber.

Salat
  • 2 økologisk gulerødder
  • 1 økologisk hjertesalat
  • 2 spsk hjemmelavet syltede rødløg
  • 1 spsk økologisk karse
  • Usaltede peanuts, græskarkerne og jordnødder
  • Salt og peber

Skræl gulerødder og brug din skræller til at skære lange skræller. Snit hjertesalat fint og skyl det grundigt. Anret det først med salat i bunden, gulerødder, syltede rødløg, karse, nødder og smag til med salt og peber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *