Fødselsdagskage til min datter

Min datter Julie bliver 21 år den 6. maj, men da hun skal ud og rejse med sin kæreste på sin fødselsdag, valgte vi at holde fødselsdag for hende denne weekend.

Og da Julie pt. ikke har plads til at huse 14 gæster, så måtte mor og Thomas jo lægge hus til, men hvad gør man ikke for sine børn, også selvom de bliver 21 år og jo egentlig er voksne nu 🙂

Vi håbede på godt vejr, da vi havde besluttet os for at grille hamburgers, hotdogs og grillede krydderurte kartofler. Vejret holdt nogenlunde, og vi kunne da sidde ude og få en velkomstdrink imens at Thomas startede grillen op. Vi havde selv lavet lidt sylt til burgers og hotdog og der blev taget godt af alle retter 🙂


Syltede rødløg og agurker

Jeg havde set en smuk kage på Pinterest med Macarons og spiselige blomster og den tænke jeg min datter skulle have. Men det var ikke så let enda….spiselige blomster og macarons er noget der skal bestilles hjem, så jeg måtte tænke i andre baner.

Jeg søgte på talkage og fandt denne skønne opskrift fra bagvrk.dk. Den mindede meget om den jeg havde set på Pinterest, så den besluttede jeg mig for at kreere. Hele opskriften kan findes på ovenstående blog…:)

Jeg købte nogle Snake Bake forme, som kan samles til alverdens forme. Jeg skulle lave både et 2 tal og 1 tal til kagen. Jeg var lidt skeptisk om dejen ville blive inde i formene, men det gjorde den overraskende nok. Dejen hævede også rigtig fint jævnt, så jeg er rimelig begejstret for mine nye forme.

Tallene blev skåret lidt til, så de var lidt mere skarpe i kanten. De blev så delt i to, en top og en bund.

Ida hjalp mig med at lave marengs og hun var især god til at slikke piskerisene rene for marengsen 🙂 røver.

Hjemmelavede marengs med blandede farver, lyserøde småblomster  samt grønne blade,  da vi nu ikke kunne få spiselige blomster til pynt, så måtte vi da bare lave dem selv.

Kagen bestod af lagkagebunde, hjemmelavet vaniliecreme som blev rørt som en konditorcreme, med husblas og piskeføde. Hjemmelavede marengs, jordbær, hindbær, chokoladekugler med frysetørret hindbær og spiselige diamanter.


Julie pynter kagen med alle de smukke farver

Bum, sikke en smuk og ikke mindst velsmagende let kage, som var helt perfekt som dessert, da den ikke lå så tungt i maven. Så har du mod på det, så kan du finde opskriften på  bagvrk.dk. 

God fornøjelse…:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *