Svinemørbrad på grillen

Trods vind og vejr så skulle der grilles igen idag. Vi havde en svinemørbrad, som vi valgte at fylde med ost og  krydderurter samt rullede den i bacon, så svin-i-svin 🙂 mums

Opskrift

Svinemørbrad med bacon
  • 1 Svinemørbrad
  • 1 tsk flagesalt
  • Friskkværnet peber
  • 1 pakke bacon
  • 1 tsk basilikum ekstrakt
  • 1 håndfuld basilikum
  • 1 håndfuld persille
  • 25 g revet vegansk ost

Mørbraden flækkes, så den ender med at blive et tyndt stykke kød. Krydder mørbraden godt med salt og peber og læg ost, basilikum, persille på den ene side af kødet. Dryp basilikum ekstrakt på og fold så kødet til en pølse.

Fordel baconet ud på et bord, side om side. Rul mørbraden heri og snør det hele godt sammen.

Den grill es i ca. 20 min. over direkte varme, og vendes ca. hver 5 min.. Sørg for den kommer hele vejen rundt. Lad den trække i ca. 10 min inden den skæres ud.

Krydderkartofler
  • 500 g nye kartofler
  • Olivenolie
  • 1 spsk hakket rosmarin
  • 1 spsk hakket timian
  • 1 tsk flagesalt
  • Friskkværnet peber

Kog kartoflerne i letsaltet vand i 10 min. Køl dem og vend dem i olie, rosmarin og timian. Krydders med salt og peber og grilles i en foliebakke ca. 10 min på grillen mens mørbraden hviler.

Vi spiste det hele med friske basilikumblade med oliven, olivenolie og flagesalt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *