Ruskomsnusk

Jeg syntes vi havde så mange rester i køleskabet, så tænkte det måtte blive til en skøn Ruskomsnusk på grillen idag. Jeg købte spareribs og havde nogle ostepølser og økologiske merguez oksekødspølse fra Thise & Ko.

Merguez er nordafrikanske pølser lavet på oksekød og i lammetarm, og de er dejlig krydrede med paprika, kommen, hvidløg, chili, muskatnød, peber, ingefær og salt.

De smager helt fantastisk, og er uden gluten og mælk, så de er helt perfekte som grillpølser til Hormonkuren.

Steges på grill  i ca. 6-8 minutter på hver side. Pølserne vendes undervejs. Husk at hakket kød og kødfars skal gennemsteges til en centrumstemperatur på 75°C

 

Opskrift til 3 personer

Ruskomsnusk
  • 250 g økologiske kartofler
  • 1 stor økologisk sød kartoffel
  • 1 stort økologisk løg
  • Olivenolie
  • Rosmarin
  • Salt og peber

Skær kartofler og løg i passende størrelse, bland det godt med olien og krydder med salt og peber. Jeg valgte lidt rosmarin fra vores krukker i haven da jeg er vild med smagen. Grilles ca 15 min inden det andet tilbehør blandes i.

  • 1/4 savoykål
  • 6 grønne asparges
  • 1/2 pakke bacon

Skær kålen i strimler. Knæk enderne af aspargesene og del dem i passende stykker ved at brække dem af. Skær bacon i mindre stykker og fordel det i kartoflerne og grill det hele videre i ca. 10 min så aspargesene er tilberedt med lidt “bid”.

Vi grillede som sagt en spareribs, ostepølser og de ovennævnte merguez oksekødspølse som jeg nød sammen med denne omgang ruskomsnusk 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *