16.5.2012 dagen min mor døde

Så kom dagen, hvor det nu er 6 år siden jeg mistede min mor. Ja det lyder rigtig mærkeligt, men dagen min mor døde har så stor effekt på hele min krop og sjæl. Det er som om jeg bare venter på at dagen skal komme og gå igen, men ikke på en skidt måde… Mere på en “dagen betyder noget” måde.

Jeg har tænkt så meget på hende de sidste uger. Det er som om jeg gennemlever dagene op til hun døde, når vi når denne tid. Jeg analysere, vender og drejer og tænker om der var mere jeg kunne have gjort. Jeg ved jo inderst inde godt, at jeg ikke kunne gøre noget, men jeg har så  meget uforløst inden i mig, så meget jeg stadig ikke kan forstå og det fylder mig så enormt meget, med savn, sorg og helt grundlæggende at jeg mangler hende så meget i mit liv.

Jeg tager altid på kirkegården på dagen, sammen med Julie og nu også lille Ida. Ida spørger meget til mormor for tiden. Det er så abstrakt for hende at mormor er i himlen og hun ikke kan besøge hende. Hun sagde forleden; mormor hend kender ikke mig… Det gjorde så ondt i mit hjerte, for nej det gør hun ikke, men hvor ville jeg ønske det ikke var sådan. Jeg ville ønske hun havde mulighed for at se dette lille nye menneske, som er hendes barnebarn, og som hun ville have nydt lige så meget som hendes tre andre skønne børnebørn, Sofie, Christian og Julie.

Men sådan skulle det ikke være og sorgen og savnet er mit og Julies og ikke Idas. Dagen skal altid huskes og mindes, men ikke med sorg, men som en dag, hvor vi mistede en smuk sjæl til himlen og altid fortælle Ida hvor hun kommer fra, og hvem hendes mormor var.

Så dagen startede med det mormor elskede, smørrebrød. Jeg har fortalt Ida at mormor elskede madpakke, og når vi nu skulle op til hende på graven, så skulle vi da have madpakker med. Ida elsker at lave madpakker, så Ida, Julie og jeg lavede hjemmelavet smørrebrød, da jeg jo stadig skal holde min hormonkur med gluten-, og mælkefrit, kan jeg ikke bare købe det.

  • Nystegt fiskefilet, paneret i glutenfri rasp med remoulade og karse
  • Æg med mayonaise og karse
  • Rullepølse med remoulade og glutenfri ristede løg/rå løg
  • Roastbeef med remoulade og glutenfri ristede løg

Mit smørrebrød blev selvfølgelig på glutenfrit brød og med plantemargarine. Vi spiste på kirkegården sammen med mormor i himlen og nød den fantastiske udsigt fra Rørby Kirke.

Det kan måske virke lidt mærkeligt, at vi sidder og spiser på kirkegården, men når jeg kommer der, så får jeg den skønneste følelse af fred og ro i mit hoved. Jeg er kommet der siden jeg var barn sammen med min mormor, mor og søster, da min mormors slægtninge er fra Rørby, og ligger begravet på vores familiegravsted. Så det føles hjemmeligt på en lidt markaber måde, men det giver mig sjælefred at være der og Julie har altid været med, så hun er også vant til at kirkegården ikke altid er et sted at sørge, men også et sted at mindes og bare at være sammen. Vi taler meget om livet når vi er der, og også om de der er døde og jeg håber at kunne give den tradition videre til Ida, så hun får den samme tilgang til livet og døden.

Nu hvor vi var afsted og vejret var fantastisk, så tog jeg pigerne med på en historie tur, og jeg vil lige sige at Ida var meget interesseret i alt det jeg fortalte, om hvordan mormor voksede op, og hun var faktisk utrolig stille og lyttede opmærksomt, hvilket ikke sker så tit 🙂

Nå, men nu får I en lille bid af min mors historie.

Min mor blev født i 1947 i Tveje Merløse og blev hjemmedøbt Astrid, men blev givet væk af ukendte årsager. Hun kom først i en plejefamilie, som behandlede hende rigtig skidt, og da hun var 5 år kom hun ud til mine bedsteforældre, Erna og Ernst som ikke havde nogen børn selv, og kunne heller ikke få børn. De boede på min morfars fødegård i Sønderstrand, Melby ved Kalundborg. Min mor har altid beskrevet det som at komme fra helvede til himlen.

Jeg kørte forbi med pigerne, men desværre er det så misvedligeholdt at man ikke kan se gården så meget. Den ligner dog sig selv rigtig meget, fra de billeder jeg har af mine bedsteforældre og mors opvækst der, men det tyder jo på at der ikke er blevet gjort så meget siden da.

Min morfar Ernst var landmand og holdt husdyr og havde kornmarker og sukkerroer. Min mor har altid fortalt at når de høstede, så var de så beskidte af sved og støv, at de cyklede ned til sønderstrand og badede, og så kom min mormor Erna ned med madkurven, og så spise de dernede inden de gik på hovedet i seng. Så selvfølgelig skulle vi da derned og se hvor mormor badede 🙂

Ida syntes historierne om at mormor badede her var meget spændende, og hun mente at vide lige hvor hun havde badet, men hvem ved? Måske mormor sendte hende et tegn fra himlen lige hvor det var 🙂

Stenen fra min mors gravsted, er her fra sønderstrand. Jeg vidste bare at jeg skulle finde en sten til hende her, da dette sted betød så meget for hende. Jeg havde ledt længe uden at kunne finde nogen, men pludselig var den der… Den lå der bare, og ventede på at blive fundet, og jeg vidste det var den rigtige.

Mine bedsteforældre ville ikke have nogen sten, men vi besluttede os for at skrive “Olderne” øverst på min mors sten, da det jo var børnenes oldeforældre, og de skulle da være sammen med vores mor, på det sidste hvilested.

Nå, men for at runde historien af, så kørte vi til Smedevej i Kalundborg, hvor mine bedsteforældre boede efter de havde solgt gården, og hvor jeg har rigtig mange minder fra min og min søster Tines barndom. Vores mor Astrid boede alene med os, så når hun var på arbejde som køkkenmedhjælper i weekender eller sent om aftenen i hverdagene, så var vi der og vi elskede det. Jeg kunne ikke rigtig tage nogen billeder, da dem der boede der var i haven, og allerede lidt mistænksomme over vores interesse i huset.

Så en smuk dag med mine søde piger og en tur ned af “memory lane”, hvor dagen blev et smukt minde om min elskede mor og hendes alt for korte liv hos os.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *