Spaghetti alla carbonara

Jeg fik den mest fantastiske spaghetti alla carbonara i Rom, og tænkte den kan jeg da også lave. Normalt får jeg altid en version der svømmer i fløde, og det kan godt være lidt kvalmt. Så jeg sprang ud i det italienske køkken her til aften og fandt en original opskrift, som jeg har modificeret lidt, og jeg må sige vi var ikke skuffet.

Opskriften er til 2-3 personer

Spaghetti alla carbonara

  • 250 gr. frisk spaghetti
  • 2 æg
  • 300 gr. bacon i tern
  • 1 dl. ekstrajomfru olivenolie
  • 70 gr. revet Parmesan
  • Salt og friskkværnet peber

Bringe 1,5 liter saltet vand i kog til spaghettierne. Bare lad vandet småkoge men vent med at koge spaghettien til sidst, da de kun skal have 2-3 min. Steg baconen i olie på en pande. Når det er sprødt, tager du det af og lægger det til side og lad fedt og olien forblive på den varme pande. Pisk æggene sammen i en skål og rør to tredjedele af den revede Parmesan i. Lad den stå og hvile til spaghettien er kogt.

En vellykket spaghetti alla carbonara er at sammensætte retten i en fart, men i den rigtige rækkefølge, som vil sikre, at retten ikke bliver tør. Med det samme spaghettien er kogt, hældes den op i skålen med æggemasse og ost og rør den rigtig godt rundt. Tilsæt olie/fedt og bacon og rør den igen. Serveres på tallerkner toppet med parmesan og persille.

Grønkålsbruchetta

Bruchetta
  • 3 skiver tørt brød
  • Olivenolie
  • Salt

Pensel brødet med olie og salt og rist det i ovnen ved 180 grader. Tag det ud, vend det om og tilføj grønkålen.

Grønkål
  • Frosset grønkål
  • Olivenolie
  • Hvidløg
  • Salt og peber
  • Parmesanost

Grønkålen opvarmes på en pande med olie og hvidløg. Tilsæt salt og peber og læg det på det vendte brød og sæt det tilbage i ovnen i 2 min. Pyntes med parmesan inden servering.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *