Kyllingespyd med majs og salat

Den dejligste sommermad på endnu en varm sommerdag.

Opskriften er til 4 personer

Kyllingespyd

  • 650 gr. kyllingefilet
  • 1 dl olivenolie
  • ½ dl ketchup
  • 2 store spsk. kokospalmesukker
  • 2 spsk. soya
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 1 fed presset hvidløg
  • Salt og peber

Skær filetterne i mindre stykker. Bland alle de øvrige ingredienser og læg filetterne i marinaden og lad det gerne trække 1-2 timer eller jo længere, jo bedre 🙂

Læg grillpindende i blød i vand ca. 1 time før brug, da de ellers godt kan blive sorte under grill.

Sæt kyllingestykkerne på pinde, ca 2-3 stk pr. pind og grilles ca. 10 min og vendes ofte, så marinaden ikke bliver brændt.

Radisesalat

  • 1/2  bundt radiser
  • 65 g ruccola
  • 65 g spinatblade
  • 2 friske rødløg
  • 2 tykker skiver smagfuld ost
  • 2 håndfulde blåbær

Trim radiserne og skær dem i tynde skiver. Skyl ruccolaen og spinatten, slyng den tør og snit rødløget tyndt. Skær osten i små tern og fordel først salat, derefter radiser, rødløg, ost og blåbær.

Marinade
  • 1/2  dl olivenolie
  • 2 spsk. balsamico
  • 1 spsk. sennep
  • 1 spsk. honning
  • Salt og peber

Rør olie, balsamico, sennep, honning, salt og peber sammen. Dryp det henover salaten med en teske.

Vi spiste det med grillede majs og et tomatfocaccia.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *