Modul 10

         

INSULIN

Når du indtager kulhydrater gennem fødevarer, nedbrydes disse til glukose i tyndtarmen, hvorefter glukosen optages i blodkarrene. Blodets indhold af glukose øger produktionen og frigivelse af insulin i bugspytkirtlen, hvor efter insulinen føres ud i blodet og stimulerer kroppens cellerne til at optage tilstrækkelig mængde glukose fra blodet til brug af energi.

Cellerne får den nødvendige mængde energi, samtidig med at insulinet stimulerer leveren til at optage og lagre resten af overskudsglukosen som glykogen. Glykogen har den modsatte effekt. Det hjælper med at hæve glukoseniveauet i blodet, ved at stimulere leveren til at frigive glukose. Det er først og fremmest energidepoter som glykogen i lever og muskler samt fedt overalt i fedtvæv, der opbygges af insulin.

Hvis vi ikke har fået nok mad (energi), så er kroppen så smart indrettet, at vi har glykogen i vores muskelceller, lever og fedt der er oplagret på kroppen og som kan bruges som energi på en måde, hvor glukosemolekylerne hurtigt kan frigives og give energi til f.eks. træning. Vi bruger altså af kroppens energidepoter, hvilket er sundt for kroppen så der ikke sker en overoplagring.

Kroppen har kun en vis kapacitet til at omdanne glykose og lagre glykogen, og overskrides denne vedvarende, så vil der blive pumpet mere og mere insulin ud i blodet fra bugspytskirtlen. Det sker i bestræbelserne på at få glykosen væk fra blodbanen og ind i cellerne, men meget insulin i blodet kan gøre cellerne resistente over for det.

Insulinresistens/Insulinubalancer

Ved insulinresistens eller ubalancer er insulinet ikke i stand til at lukke glukosen ind i cellerne. Hos nogle mennesker er denne regulering delvist ødelagt. Dette kan være arveligt men også især fordi vores kost idag er fyldt med skjulte kulhydrater, således at der skal mere insulin til at sikre transporten ind i cellerne når vi spiser, og at vævene bliver mindre følsomme over for insulin, når vi tilføre kroppen disse fødevarer. Dette kaldes insulinresistens eller nedsat insulinfølsomhed.

Hvis du har insulinresistens, vil bugspytkirtlen øge udskillelsen af insulin til blodet, og det kan så kompenserer for insulinresistensen.  Ved insulinresistens forbliver blodsukkeret højt, men cellerne får ingen energi.

Jeg lider ikke af insulinubalancer, men jeg kan mærke med det samme på min krop, hvis jeg har fået for meget kulhydrat og ikke fået brugt den energi som jeg har tilført kroppen. Jeg bliver træt, lidt ugidelig, får flere ledsmerter ved min fibromyalgi og har det generelt lidt småskidt.

Da min mor havde diabetes, blev jeg testet under min graviditet om jeg havde Graviditetsdiabetes. Jeg fik en såkaldt glukosebelastningstest, men mine tal var meget fine, på trods af at jeg levede af mørk chokolade 🙂

Tilstande som kan opstå ved insulinresistens
  • Fedme
  • Type 2-diabetes
  • Højt blodtryk
  • Unormale kolesterolniveau
  • Hjertesygdom
  • Polycystisk ovariesyndrom
Fødevarer som jeg undgår for ikke at nedsætte insulin sensitiviteten
  • Sukker og fruktose
  • Sodavand og saft, frugtjuice
  • Sødemidler undtagen birkesød, stevia og yaconsirup
  • Junkfood og præproducerede fødevarer med skjulte sukkerarter
  • Alkohol, for det meste 🙂
  • Kaffe, undtagen om morgenen
  • Gluten og mælkeprodukter
Mine vaner for at øge insulin sensitiviteten
  • Motioner mindst 1/2 time om dagen
  • Spise mindst 50 g fibre dagligt
  • Spise gode langsomme kulhydrater, som linser, bønner, kartofler, gulerødder osv.