Modul 12

         

ØSTROGEN

Østrogen er det kønshormon der styre den  første del i din menstruationscyklus, hvor livmoderslimhinden opbygges. Hvis ikke man bliver gravid, så frigives noget af denne slimhinde som det befrugtede æg skulle have sat sig fast på ca. hver 28. dag som menstruation.

Man kan have både for høje og for lave niveauer af østrogen. Da jeg er begyndt at gå i menopausen (overgangsalderen), er mine niveauer lave. Dette er uundgåeligt, men jeg kan selv gør en masse for at hæve niveauet og sørge for at det ikke bliver unødvendigt lavt. Stress påvirker vores produktion af kønshormoner, da de begge dannes i vores binyrebark og kortisolhormonet bruger alle ressourcerne, hvis man er stresset, hvilket vil give lave niveauer af kønshormonerne.

Derfor har hele Hormonkurens opbygning givet så meget mening, for uanset hvilke hormonubalancer man måtte have, så har stress så enorm en effekt på hele dit system. Hvis ikke jeg får arbejdet og styr på mit kortisolniveau, så vil det fortsætte med at lave ubalancer i bl.a. mit lave progesteron og østrogen niveau. Lige meget hvor meget jeg ændre mine kostvaner, så vil det være uden effekt hvis kortisol nivauet er for højt, da det som sagt vil tage alle ressourcerne. Jeg vil derfor fortsætte med at have fokus på kortisolhormonet efter kuren.

Planteøstrogener Yes/NoGo

Når vi taler om planteøstrogener, er det meget vigtigt at være opmærksom på, at der findes flere slags. Der har været meget forskning omkring hvorvidt planteøstrogener har en skadelig effekt på kroppen, specielt omkring sammenhæng mellem brystkræft og planteøstrogener. Det planteøstrogen der har den største lighed med østrogen er de såkaldte isoflavoner, som findes i meget høje koncentrationer i sojabønner og rødkløver. Isoflavoner er den gruppe planteøstrogener, der virker kraftigst som østrogen, og som frarådes hvis du har, eller har haft, østrogenfølsom cancer.

Den type planteøstrogener, vi finder mest af i den danske kost, er lignaner. De findes i fuldkornsprodukter, grøntsager, frugt og bær, og er langt mindre østrogene end isoflavoner, og der er ikke noget, der tyder på, at man skal undgå disse. Faktisk er der flere nyere studier, der peger på, at kvinder, der har spist en kost med mange lignaner, altså fuldkorn, grøntsager, frugt og bær, klarer sig bedre efter en brystkræftdiagnose. Der vides ikke med sikkerhed, om de positive effekter alene skyldes lignanerne. I de samme fødevarer findes der mange andre stoffer, der kan være ansvarlige for den positive effekt, i hvert tilfælde er der ikke noget der tyder på, at de har en negativ indflydelse. Generelt  skal man udelade større doser planteøstrogener hvis du har, eller har haft, østrogenfølsom cancer.

Mine tegn på lavt østrogen

  • Dårlig hukommelse
  • Følelsesmæssig skrøbelighed
  • Søvnbesvær og opvågning midt om natten
  • Nervøs blære
  • Vægtøgning
  • Ømme led eller smerter i leddene
  • Tør hud og hårtab

Mine Kosttilskud

De kosttilskud som jeg har valgt at tage iflg. anbefalinger fra bogen Hormonel Harmoni og Hormonkuren:

  • Rødkløver:
    Er blevet udråbt til en af de absolut bedste kvindeurter under menopausen. Urten er særligt effektiv ifht. følgende problemer:
    – Svedeture
    – Hedeture
    – Ubalanceret nervesystem
    – Nedsat knoglefunktion
    – Tynde og sarte slimhinder
    – Søvnproblemer
    – Andre symptomer på for lavt østrogen
  • Macapulver:
    Fytokemikalierne i Macaroden har interessante indvirkninger på kontrollen af de ​​hormonelle ubalancer,  især for dem der forekommer under overgangsalderen. De har en beroligende effekt på dit centralnervesystem og reducere symptomer som:
    – Nattesved
    – Hedeture
    – Kognitive vanskeligheder
  • Havtorn:
    Indeholder omega-7 som kan have en lindrende effekt på sarte slimhinder, som ofte følger med lave niveauer af østrogen
  • Salvie:
    Har en positiv indvirkning på hedeture, og det er ganske uden bivirkninger eller indgriben i den hormonelle balance

Mine nye vaner

  • Dyrke min HormonYoga og hormonøvelser mindst 3-4 gange om ugen da det afspænder underlivet
  • Undgå alt plastik og parabener, da der er en masse hormonforstyrrende stoffer i som påvirker østrogennivauet


Soyayoughurt med blåbær, jordbær, phytoguf og hampefrø

Mine kostændringer

  • Spise økologisk så jeg ikke tilføre min krop hormonforstyrrende pesticider
  • Planteøstrogener med Isoflavoner som jeg spiser sparsomt:
    – Soja
    – Bønner
    – Tofu
    – Kikærter
  • Planteøstrogener med Lignaner som jeg spiser ofte:
    – Hørfrø
    – Solsikkekerner
    – Sesamfrø
    – Grønkål
    – Broccoli
    – Gulerødder
    – Hvidkål
    – Rosenkål
    – Jordbær mm.