Modul 7

  1.          

MIDTVEJSMÅLINGER & MOTION

JEG ER SÅ BEGEJSTRET…igår tog jeg hormontesten igen. Jeg tog testen uden at kigge på startresultatet for ikke at blive farvet og må indrømme at jeg er så glad for at tallene viser nøjagtig det som jeg føler i min krop.

Mine tal er stort set halveret hele vejen rundt, og især på mine indsatsomåder der er markeret med rødt. Jeg har fået det så meget bedre og glæder mig til de næste uger på Hormonkuren, for at se hvad det kan bringe med sig, med så flotte midtvejsresultater 🙂

Her er min score: antal ja/antal spørgsmål

A: TEGN PÅ HØJT KORTISOL:
Start: 9/18      Midtvejs: 4/18

B: TEGN PÅ LAVT KORTISOL:
Start: 12/20      Midtvejs: 6/20

C: TEGN PÅ LAVT PROGESTERON:
Start: 14/15      Midtvejs: 4/15

D: TEGN PÅ HØJT ØSTROGEN:
Start4/15      Midtvejs: 2/15

E:  LAVT ØSTROGEN :
Start: 9/14      Midtvejs: 5/14

F:  FORHØJET ANDROGEN NIVEAU:
Start: 2/14      Midtvejs: 1/14

G: INSULIN UBALANCER:
Start: 6/14      Midtvejs: 2/14

Testen viser at jeg stadig skal have fokus på mit kortisol,  østrogen og progesteron, men igen efter en så lang tid med stress, og en krop i konstant alarmberedskab, må det tage den tid det tager. Jeg er i hvert fald fuld af forhåbninger, at jeg stadig kan få det bedre, og mine symptomer på klimakteriet er næsten forsvundet 🙂

…og badevægten, tja den bliver hvor den er indtil vi er færdige med Hormonkuren. Jeg kan mærke på hele mit system, at det har givet ro, at jeg ikke skal nå en bestemt vægt. Hormonkuren er for mig ikke et vægttabsredskab, men et redskab til at få balance i hormonerne og blive en bedre version af mig selv, og der kan jeg mærke, at jeg er på rette vej 🙂

På dette modul har vi fået:
  • Et 10 min HormonYoga program
  • Et 20 min HormonYogaprogram
  • Et Hormonterapeutisk Træningsprogram

Yoga er generelt godt for kortisolubalancer. Men HormonYoga er særligt effektiv for kvinder i klimakteriet og hvis du har østrogenubalancer, hvilket jeg jo har. Det er en god måde, at stimulere og harmonisere hormonproduktionen hos kvinder og  mindske eller helt fjerne gener omkring overgangsalderen.

Jeg dyrker yoga i Multi Motion to gange om ugen, og der kommer jeg ca 20 min før så jeg kan lave det Hormonterapeutiske Træningsprogram inden vi starter på 75 min yoga. Træningsprogrammet er udviklet af personlig træner og lægeeksamineret komplementær hormonterapeut, Anja Nøddebo. Hormonterapeutisk træning styrker muskler, giver bedre holdning, mere overskud og mindre stress, samt øger kropsbevidsthedden. Jeg har den mest fantastiske følelse når jeg går derfra. Jeg er afslappet, energiopladt og føler mig helt renset. Jeg troede aldrig jeg skulle få ro til yoga, men jeg har fundet ud af at det fungere så godt med min krop, nu hvor jeg er i begyndelsen af klimakteriet.

Når jeg har dage hvor kroppen ikke rigtig vil så meget, så bruger jeg 10 eller 20 min HormonYoga programmerne, da jeg kan lave dem derhjemme og det giver så meget næring til krop og sjæl, på trods af at det er så kort tid.

Hvis du selv går og har det skidt i kroppen, så gør noget aktivt ved det. Der er hjælp at hente, læs meget mere om Hormonkuren her Hormonkuren