Min historie


Mig og min kæreste Thomas og lille Ida i min mave.

Mit navn er Lisa Jensen

Jeg blev født i Kalundborg i 1973, og voksede op med min fantastiske mor Astrid og min søster Tine, som er 2 år ældre end mig. Vi har begge manglet vores fædre i vores liv, men vores mor har gjort det så glimrende i deres fravær.

Vi er det man kalder “blokbørn”, men voksede op i trygge rammer, med en masse legekammerater og tørre tærsk af de store, hvis ikke man indrettede sig på legepladsen. Jeg har betalt dyre “lærepenge”, og kendte så absolut min plads i hierakiet. Vi havde kun vores mormor, Erna og morfar, Ernst i vores liv udover vores mor. Men det var rigeligt som jeg husker det. Vi holdt ferie sammen, højtider og blev passet meget, når mor skulle på arbejde. Syntes ikke vi manglede noget, men der var ikke så mange midler, så man måtte vente på tingene. Til gengæld blev man så utrolig glad, for det man havde ønsket sig i en evighed 🙂

Jeg gik i kommunal folkeskole til 10 klasse, derefter HF på Kalundborg Gymnasium og uddannede mig senere til Grafiker i København. Jeg blev gift, købte hus og fik min store datter Julie i 1997 og alt gik efter bogen.


Min store datter Julie, som idag er 20 år.

Her starter min historie….

Året er 2005. Jeg kørte derudad med 120 i timen, med min selvstændig virksomhed, Profil Designs. Jeg overhørte alle signaler fra min krop, om at den havde fået nok nu, det havde jeg simpelthen ikke tid til at lytte efter.Jeg havde et Reklamebureau som skulle passes og plejes 24/7.  Jeg får også job i en stor virksomhed ved siden af min egen lille virksomhed, og der bliver jeg presset til det yderste med deadlines på deadlines og store præsentationer i Industriens Hus.

Pludselig bliver jeg rigtig syg, og jeg kan ikke komme oven på igen. Jeg kaster blod op, er konstant svimmel, kan ikke koncentrerer mig, husker ingen ting og min krop smerter alle steder, og jeg føler mig konstant udmattet. Jeg bliver sygemeldt, fyret og bum så står jeg der. Jeg prøvede alt for at komme på fode igen, men lige meget hjalp det på min helbred.

Efter år frem og tilbage i systemet, får jeg diagnosen fibromyalgi. Endelig har jeg noget at arbejde med. Men jeg finder hurtig ud af at det ikke er så nemt endda. Jeg bliver mistænkelig gjort, da jeg jo ikke er synligt syg. Jeg mangler ikke nogen arme eller ben, jeg er ved mine fulde fem, så jeg kan da ikke være syg. Men det var og er jeg, og at skulle forsvare mig og min situation hele tiden, brød mig stille og roligt ned igen. Jeg følte mig som et halvt menneske, der knap nok kunnevaretage mig selv. Jeg følte jeg var en dårlig mor da jeg ikke havde overskud til noget.

Efter nogle år med op og nedture, bliver min store datter Julie syg med sine luftveje. Hun falder om ved enhver anstrengelse, og bliver kørt afsted med ambulance flere gange om måneden. Min mor bliver alvorligt syg med en blodprop i hjertet, og min datters far lægger sig med en diskusprolaps i ryggen. Jeg gisper efter at få luft som en fisk på land, jeg er ved at miste fodfæstet fuldstændig.

Julie og hendes far bliver opereret og får det meget bedre. Min mor har fået det bedre og jeg kan pludselig mærke jeg kan trække vejret igen. Jeg begynder at få fode på mit liv og får tabt mig en del kilo og passer godt på mig selv, så jeg kan fungere i hverdagen og være der for min datter Julie.

Men så får min mor endnu en blodprop, og hun dør fra os. Min verden falder fra hinanden, og jeg føler slet ikke jeg kan overleve det her. Hun var min støtte og den der greb og trøstede mig, når jeg faldt. Nu var hun der ikke mere, og jeg kunne slet ikke se, hvordan jeg nogensinde skulle komme igennem det tab, mit hjerte var sønderrevet…


Min lille datter Ida på 3 år.

Men det gjorde jeg. Jeg kom igennem det, men med kæmpe ar på min sjæl, en sygdom der jævntligt stikker hovedet frem, og et helt ødelagt hormonsystem. Mit kortisolniveau er helt i bund og jeg kæmper dagligt med smerter, udmattelse, udtæring og udbrændthed. Sammen med min sygdom, bliver jeg nød til aktivt at passe på mig selv. Men nu er jeg fast besluttet på at det skal ændres. Jeg er begyndt at meditere, gå til yoga og pilates og spise efter Hormonkurens grundprincipper, som er antiinflamatorisk kost. Ingen gluten, mælkeprodukter, sukker, kaffe og alkohol i moderate mængder. Jeg kan mærke at min krop trives med de ændringer, så det vil jeg fortsætte med.

Jeg har fundet en skøn kæreste, Thomas og vi har fået en lille datter Ida på nu 3 år. Thomas har også Alma på 11 år, så med Julie på 20 år, er vi et “østrogenfyldt” hjem. Nu skal jeg blive en meget bedre udgave af mig selv, og være den bedste mor med de resourcer jeg har, både for mine piger og min søde kæreste.


Julie 20 år, Alma 11 år og Ida på 3 år.